IconNyhedsarkiv for P+, tidligere JØP 

EU’s nye sortliste er et vigtigt signal

EU's finansministre udpegede tirsdag 17 lande, som i følge EU ikke efterlever standarderne omkring fair skat og udveksling af oplysninger til skattemyndigheder om hjemmehørende fondes skattebetalinger. EU´s finansministre fremlagde derudover en liste med yderligere 47 lande, som er under observation.

12. februar 2020, kl. 12:05

ØP investerer ikke i fonde i de 17 nævnte lande på sortlisten og undgår så vidt muligt investeringer i fonde, der er etableret med henblik på at undgå skattebetaling, siger Kirstine Lund Christiansen, Head of ESG i JØP.

”Når vi investerer i nye fonde, vurderer vi blandt andet, hvilken skat vi skal betale hvor, og hvorvidt fonden er struktureret med henblik på aggressiv skatteoptimering. Vi kigger også på, om skattebetalingen flugter med lovgivningens intention, siger Kirstine Lund Christiansen, der kalder EU’s sortliste for et vigtigt signal og et godt redskab:

”Når vi fremover vurderer investeringer i fonde, vil vi naturligvis inddrage informationer fra EU’s sortliste.”

Pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen kan tilgås her.

Opdatering: EU har pr. 23. januar 2018 revideret deres sorte liste for skattely. Læs mere her.

Denne nyhed blev bragt på joep.dk den 6. december 2017