IconForsikringer 

Karensregler

Reglerne skal forhindre spekulation mod P+ og dermed medlemmerne i pensionskassen.

OBS. Vær opmærksom på, at informationen på denne side kun gælder medlemmer med P+ Livscyklus. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du finde svar på Min pension

Din pensionsaftale er omfattet af regler om karens for at undgå spekulation mod P+ og dermed medlemmerne af pensionskassen. Reglerne gælder ved:

  • optagelse i pensionskassen
  • genoptagelse af bidragsbetaling
  • tilvalg af forsikringsdækninger, depotsikring og udbetalingssikring
  • forhøjelse af forsikringsdækninger.

Er du omfattet af en karensperiode, kan du for egen regning afgive helbredsoplysninger til vurdering af din risiko. Hvis vi finder oplysningerne tilfredsstillende, bortfalder karensperioden. Er oplysningerne ikke tilfredsstillende, er du fortsat omfattet af karensperioden.

Ved optagelse i P+ er du omfattet af karensreglerne, indtil du har indbetalt pensionsbidrag til P+ i en sammenhængende periode på to år. For individuelle medlemmer, der ikke får indbetalt pensionsbidrag via deres arbejdsgiver, er karensperioden på fire år.

 

Karensreglerne betyder, at din forsikringsdækning ved død og invaliditet bortfalder, hvis der er en direkte eller indirekte sammenhæng med din helbredsmæssige tilstand, da du blev optaget i P+.

Hvis du genoptager indbetalingen efter en periode, hvor du har været hvilende medlem og derfor ikke har været forsikret, er du omfattet af karensreglerne, indtil du har indbetalt pensionsbidrag til P+ i en sammenhængende periode på to år.

 

Karensreglerne betyder, at din forsikringsdækning ved død og invaliditet bortfalder, hvis der er en direkte eller indirekte sammenhæng med din helbredsmæssige tilstand, da du blev optaget i P+.

Hvis du tilvælger eller forhøjer forsikringsdækninger, depotsikring eller udbetalingssikring, bliver den tilvalgte dækning omfattet af karensreglerne, indtil du har indbetalt pensionsbidrag til P+ i en sammenhængende periode på to år. 

 

Karensreglerne betyder, at den tilvalgte forsikringsdækning ved død og invaliditet bortfalder, hvis der er en direkte eller indirekte sammenhæng med din helbredsmæssige tilstand i starten af karensperioden. Ved forhøjelse af forsikringsdækninger, er det kun forhøjelsen, der bortfalder. Dækningen vil være som før forhøjelsen.

Hvis du ved optagelsen eller genoptagelsen af indbetalingen til P+ overfører en anden pensionsaftale med tilsvarende forsikringsdækninger, kan ancienniteten herfra eventuelt blive regnet med, når vi vurderer, om og i givet fald hvor længe du skal være omfattet af karensreglerne.