P+ følger løbende udviklingen i de forudsætninger, som ligger til grund for beregningen af din pension. På den måde sikrer vi, at vores medlemmer har et optimalt pensionsprodukt.
Sker der ændringer i forudsætningerne, skal vi tilpasse disse. Ændringerne kan skyldes alt fra ændringer i det statistiske grundlag til ændringer i lovgivningen.
Det drejer sig om følgende ændringer:
- Justering af levetidsforudsætningerne.
- Ændring af prognoseforudsætninger for bidragsindbetalinger.
- Ændring af udløbsalderen.
- Ændring af grundlagspension.
Justering af levetidsforudsætningerne
Danskerne bliver ældre og ældre, og det gør vores medlemmer også. Det har betydning for din pension, og for hvor langt den skal række, eftersom alderspension er livsvarig og ikke tidsbegrænset.
Hvis der regnes med for korte levetider, så sker der det, at medlemmernes pensioner løbende vil blive sat ned, efterhånden som det konstateres, at medlemmerne lever længere. Det skyldes, at alderspensionen er livsvarig og ikke tidsbegrænset.
Udover at man justerer forudsætninger for levetiden, så indregnes de forventede fremtidige levestigninger også. Det betyder, at jo yngre man er, jo ældre forventer pensionskassen, man bliver. Indregningen af de øgede levetider vil derfor have betydning for udbetalingsforløbet.
Ændring i udbetalingsforløb
Ændringen i udbetalingsforløbene er et spørgsmål om, hvornår de opsparede midler bliver udbetalt. Med det nye udbetalingsforløb vil man i begyndelsen af pensionisttilværelsen få en lavere pension end det nuværende udbetalingsforløb. Til gengæld vil pensionen være højere senere.
Pensionskassen vil løbende tilpasse udbetalingsforløbet, så den forventede udbetalte pension nogenlunde fastholder samme størrelse i udbetalingsforløbet. Man skal dog være opmærksom på, at købekraften af pensionen forventeligt vil falde over tid.
Generelt kan man sige, at man ikke mister noget, ved at udbetalingsprofilerne ændrer sig, men at man får sin pension udbetalt på en anden måde.
Alderspension
Ændringen af levetidsforudsætningerne vil isoleret set medføre, at den forventede alderspension de første år falder. Da invalidepensionen som hovedregel er fastsat til at have samme størrelse som alderspensionen, vil denne dækning også falde. Tilsvarende gælder for de andre risikodækninger.
De nuværende alderspensionister vil ikke få justeret levetidsforudsætningerne og skal derfor være opmærksomme på, at de fastholder deres nuværende faldende udbetalingsforløb.
Ændring af prognoseforudsætninger for bidragsindbetalinger
Pensionsbidragene bliver fremover reguleret i takt med inflationen og bliver dermed mere retvisende.
Regulering af bidragene betyder, at betalende medlemmer vil få en højere forventet alderspension. Effekten vil være størst for de yngre betalende medlemmer. Regulering af bidragene har ingen effekt for pensionister og hvilende medlemmer.
Inflationssatserne, som anvendes til at regulere bidragene i prognoserne, vil løbende blive tilpasset de generelle forventninger til inflationen.
Ændring af udløbsalderen
Tilbagetrækningsalderen for akademikere er høj i forhold til andre grupper på arbejdsmarkedet, og alderen er stigende. For medlemmer af P+, tidligere JØP har tilbagetrækningsalderen de seneste fem år ligget mellem 65 og 66 år, og senest var tilbagetrækningsalderen over 66 i i 2016 for de mandlige medlemmer. Da pensionskassen ønsker at kunne forsikre medlemmerne ved tab af erhvervsevnen i hele det erhvervsaktive liv, er det derfor nødvendigt at justere på den såkaldte udløbsalder.
På den baggrund blev det besluttet at indstille til JØP's generalforsamling den 24. april 2017, at risikodækningerne løber til 68 år mod i dag 65/67 år. Ændringen ændrer ikke ved, hvornår det enkelte medlem har mulighed for at gå på alderspension.
Ændring af grundlagspension
De ændrede levetider betyder, at vi ændrede de forudsætninger om dødelighed, som beregningen af grundlagspensionen er baseret på. De ændrede forudsætninger for dødeligheden betyder et fald i grundlagspensionerne både for risikodækningerne og alderspensionen.
Langt de fleste medlemmer vælger at få omregningspensionen udbetalt, hvorfor ændringen i grundlagspensionen ikke har fået betydning for den udbetalte pension for disse medlemmer.
Grundlagspensionen regnes på tegningsgrundlaget, som er baseret på et forsigtigt skøn over den fremtidige forrentning og forudsætning om medlemmerne levetider, invaliditet m.m. De længere forventede levetider betyder, at forudsætningerne om medlemmernes levetider ikke længere er et forsigtigt skøn og dermed ikke længere er betryggende. Grundlaget er betinget, jf. vedtægtens § 11 og teknisk grundlag, hvilket betyder, at grundlagspensionen kan omregnes, hvis der er grundlag herfor. Omregningen af grundlagspensionen med de ændrede forudsætninger om dødeligheden skete i august 2017 samtidig med de nye pensionsprognoser.
For medlemmer i Afdeling 1, ikke-omtegnet skete omregningen kun for bonustilskrivninger, bidragsforhøjelser og indskud siden den 1. januar 2006.
Pensionist
Der er gennemført en række ændringer, som påvirker den udbetalte pension forskelligt afhængigt af, om du er invalide, alders- eller delpensionist.
