Icon
IconAnsvarlige investeringer 

Aktivt ejerskab og frasalg

Få overblik over, hvordan P+ udøver aktivt ejerskab samt hvilke selskaber, vi har frasolgt.

Aktivt ejerskab

P+ udøver aktivt ejerskab på sine investeringer, og dialog med porteføljeselskaber er et vigtigt greb, som pensionskassen anvender i sit arbejde med ansvarlige investeringer.

P+ går i dialog med selskaber om

  • Genoprettelse af mulig negativ indvirkning på miljømæssige og sociale forhold der er sket
  • Forebyggelse af at der sker negativ indvirkning fremadrettet
  • Hvordan selskaber kan fremme miljømæssige og sociale karakteristika
  • Udvikling af selskabers langsigtede værdiskabelse og minimere finansielle risici

Du kan læse vores politik for aktivt ejerskab i fuld længde her.

Dialog
Dialogen med porteføljeselskaber foretages af forskellige parter, herunder bilateralt, via eksterne konsulenter og kapitalforvaltere samt via samarbejde mellem investorer.

Pensionskassen samarbejder med det engelske konsulenthus EOS (Equity Ownership Services) om varetagelsen af en væsentlig del af P+ dialog med porteføljeselskaber. EOS er specialiseret i screening, dialog og stemmeafgivelse over for børsnoterede selskaber. Konsulentvirksomheden repræsenterer investorer fra hele verden. Når EOS går i dialog med selskabet, gør de det på vegne af alle de investorer, som de repræsenterer med aktier i selskabet.

Se seneste liste med eksempler på selskaber, EOS har været i dialog med her.

Observationsliste
P+ ønsker at være transparente i arbejdet med de selskaber, som pensionskassen aktuelt fører skærpet tilsyn med. Derfor offentliggør vi vores observationsliste, der giver et overblik over de selskaber, som vi i vores aktive ejerskab har ekstra fokus på, eller som vi monitorerer tæt. Se vores seneste observationsliste her.

Frasalg
P+ investerer så vidt muligt ikke i selskaber og lande på pensionskassens eksklusionsliste.
Selskaber og lande placeres på eksklusionslisten af forskellige årsager.

Årsag


Beskrivelse

I strid med politik for ansvarlige investeringer

Selskaber, der systematisk agerer i strid med pensionskassens politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab er udsigtsløs.

Kontroversielle våben

Selskaber, der agerer i strid med FN-traktater og
-konventioner, som Danmark har underskrevet vedrørende atomvåben, anti-personel miner, klynge-ammunition, kemiske våben, biologiske våben og andre typer kontroversielle våben.

 

Tobak

Selskaber, der producerer cigaretter og andre tobaksprodukter, og hvor mere end 60 pct. af omsætningen stammer fra denne aktivitet.

 

Kulselskaber

Selskaber, der har omsætning fra udvinding af kul.

 

Olieselskaber

Selskaber, hvor mere end 30 pct. af omsætningen stammer fra udvinding af olie, og hvor mere end 20 pct. af omsætningen stammer fra udvinding af ukonventionel olie (inkl. oliesand)

Større selskaber, der har omsætning fra udvinding af olie, som ikke falder inden for disse grænser, men hvor det vurderes at deres forretningsmodel har en væsentlig negativ påvirkning på klimaet.

Selskaber kan beholdes i porteføljen, såfremt de vurderes at være i en tilstrækkelig udvikling mod at reducere deres negative påvirkning på klimaet.

 

Forsyningsselskaber

Selskaber, hvor mere end 25 pct. af omsætningen stammer fra elektricitet produceret med kul eller selskaber med en produktion af elektricitet fra kul over 10.000 MWh.

Selskaber kan beholdes i porteføljen, såfremt de vurderes at være i en tilstrækkelig udvikling mod at reducere deres negative påvirkning på klimaet.

 

Overordnede forhold i landet

Lande fravælges ud fra en vurdering af statsinstitutioners governance samt miljø og sociale forhold i landet.

 

Når et selskab eller land kommer på eksklusionslisten, skal der ikke investeres yderligere i selskabet eller landets statsobligationer, og når markedsvilkårene rimeligt tillader det, skal pensionskassen afhænde investeringen.

Frasalg fra fonde af ikke-børsnoterede selskaber samt selskaber, der ejer skov, infrastruktur og ejendomme, kan ofte kun foretages i enighed med andre investorer i fonden.

Aktivt ejerskab, dialog, observationsliste og frasalg gælder for alle P+s produkter, men hvis du vil læse mere om vores opsparingsprodukt med ekstra højt fokus på bæredygtighed og flere fravalg så se her.


Eksklusionsliste
P+'s eksklusionsliste indeholder en række navne på selskaber og lande, som pensionskassen ikke investerer i. P+ genovervejer årligt om selskaber og lande, der er på eksklusionslisten, fortsat skal være placeret på listen, eller om selskaberne og landene har rettet tilstrækkeligt op ift. eksklusionsårsagen og skal inkluderes igen

Se seneste version af eksklusionslisten her