Udfordrende 3. kvartal for finansmarkederne

Hvor sommermånederne viste fremgang i afkastet oven på en turbulent start på året, kom de finansielle markeder igen i kraftig modvind i årets tredje kvartal. Udviklingen var især drevet af en høj inflation og stigende renter.

”Mange fokuserer på aktiemarkederne. Men det er især nogle voldsomme kursfald på rentemarkederne, som har været med til at sende både vores og andre investorers afkast nedad. 30-årige danske statsobligationer er eksempelvis faldet med ca. 50 pct. i år. Det er nærmest surrealistisk og en ekstraordinær situation, som vi ikke har stået i før,” fortæller Kåre Hahn Michelsen, investeringsdirektør i P+.

Baggrunden for de aktuelle kursfald på rentemarkederne er, at centralbankerne har hævet renterne for at tøjle den tårnhøje inflation, der aktuelt ligger på ca. 10 pct. i Danmark.

”De store summer, som blev sendt ud i samfundet med corona-hjælpepakkerne, betød, at vi allerede så en stigende inflation fra starten af året. Og efter Ruslands invasion af Ukraine er det kun gået yderligere opad med stigende priser på bl.a. el, gas og fødevarer. Det betyder, at vi skal helt tilbage til starten af 80’erne for at se en tilsvarende situation,” siger Kåre Hahn Michelsen.

Et udfordret aktiemarked
Den stigende inflation har også haft konsekvenser for pengepolitikken og forbruget og har givet røde afkast på aktiemarkedet.

”Normalt vil man typisk se, at aktierne stiger, når obligationerne falder – og omvendt. Som institutionel investor spreder vi derfor risikoen, så den ene aktivklasse kan fungere som stødpude, hvis der er turbulens på de finansielle markeder. Den aktuelle krise adskiller sig imidlertid fra normalen ved, at det både er aktie- og obligationsmarkederne, der er ramt på samme tid. Man kan sige, at markedet har fået en lussing på begge kinder på samme tid”, fortæller Kåre Hahn Michelsen og fortsætter:

”Det danske C25-index er aktuelt faldet med ca. 25 pct. i år. Og virksomheder som Vestas og Ørsted er p.t. begge nede med over 30 pct. i en situation, hvor der ellers er fokus på både forsyningssikkerhed og grøn strøm. Det er selvfølgelig anekdotisk, men det fortæller noget om, hvor hårdt markederne er ramt.”

Konservativ tilgang til værdien af ikke-børsnoterede investeringer
Med de aktuelle udsving på både aktie- og obligationsmarkederne, ser vi forskellige tilgange til, hvordan man skal vurdere værdien af ikke-børsnoterede investeringer som fx ejendomme, infrastruktur og ikke-børsnoterede aktier. I P+ har vi valgt en realistisk og forsigtig tilgang og har nedskrevet værdien.

”Sandheden er, at det er enormt svært at vurdere værdien af eksempelvis ejendomme i det aktuelle marked. Det skyldes, at den type ejendomme, vi har, slet ikke er blevet handlet siden første kvartal i år. Vi har nedskrevet værdien, og det betyder, at vi også har et negativt afkast på vores reale aktiver ud fra vores egen vurdering. Om vi har været for pessimistiske, må tiden vise. Men vi mener, at værdiansættelsen skal være så retvisende som muligt – både når det går op og ned. Det har vi et ansvar for over for medlemmerne”, siger Kåre Hahn Michelsen.

Samlet set lander afkastet for de første tre kvartaler på den baggrund på -17,1 pct. for et typisk medlem med gennemsnitsrenteprodukt. Du kan læse mere om afkastet for de forskellige opsparingsprodukter i P+ her.

Husk, at pension er en langsigtet investering
Det er vigtigt at huske på, at pension er en langsigtet investering, og at det aktuelle fald kommer oven på et højt afkast i 2021.

”Hvis man ser på afkastet over de seneste 25 år frem til slutningen af 2021, har man fået et gennemsnitligt afkast på 7 pct. om året i P+ på trods af, at vi også tidligere har oplevet år med udfordringer, bl.a. under finanskrisen,” siger Kåre Hahn Michelsen og fortsætter:

”Når vi ser fremad, er der flere faktorer, der peger i den rigtige retning. Fordelen ved de stigende renter er, at det afkast, som vi kigger ind i de kommende år, alt andet lige vil være mere positivt. Ligesom vores forventning er, at inflationen vil falde i 2023, selvom vi nok skal helt ind i 2024, før situationen igen har normaliseret sig.”