Den grønne omstilling kalder på bedre klimadata

Debatindlæg af Søren Kolbye Sørensen, administrerende direktør i P+, og Kirstine Lund Christiansen, underdirektør og chef for ansvarlige investeringer i P+.

I den nye rapport fra FN’s klimapanel kan man bl.a. læse, at udledningen af drivhusgasser skal toppe inden 2025 og reduceres med 43 pct. frem mod 2030, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 grader frem mod 2100. Det er en opgave, som vi er i gang med at løfte i fællesskab, men at dokumentere resultater af indsatsen er en kompliceret proces.

I pensionsbranchen forvalter vi samlet set over 4.000 mia. kr. Det er et svimlende tal, som svarer til mere end halvanden gang Danmarks BNP. Derfor har vi et ansvar for at være åbne om vores investeringer og for at kortlægge, hvor stort et CO2-aftryk, vores investeringer afsætter. I P+ har vi for nylig offentliggjort vores årsrapport for 2021, hvor man også kan finde et CO2-regnskab.

Desværre er der stor forskel på, hvilke data vi kan få om de selskaber, vi investerer i. Nogle fortæller slet ikke deres CO2-regnskab. Og blandt de selskaber, hvor vi faktisk har CO2-data, er tallet i hvert femte selskab fra 2019 eller ældre.

En anden udfordring er, at selskaber ofte offentliggør data forskelligt. Mærsk er den største CO2-udleder i vores portefølje. DSV placerer sig omvendt som et af de grønneste selskaber i vores portefølje. To danske virksomheder, der begge beskæftiger sig med logistisk og transport. Hvorfor så denne markante forskel?

Hvis man dykker ned i tallene, kan man se, at forskellen i C02-aftryk i høj grad afspejler to forskellige forretningsmodeller. Hvor Mærsk selv ejer sine transportmidler, ejer DSV som udgangspunkt ikke selv sine lastbiler, skibe eller fly. For Mærsk vil CO2-udledningen fra transporten derfor høre med i deres direkte regnskab. Mens transporten ikke bliver talt med i DSV’s regnskab i dag – helt i overensstemmelse med reglerne.

Pointen er ikke at pege fingre ad DSV. Ligesom det ikke er at forsvare Mærsk. Eksemplet peger derimod på et strukturelt problem: Vi har brug for et bedre datagrundlag og nogle fælles, standardiserede metoder.

I P+ har vi offentliggjort en liste over de største CO2-udledere i vores portefølje og en liste over de selskaber, vi har under skærpet observation. Vi arbejder også sammen med andre investorer om at etablere bedre metoder til at beregne CO2-data. EU-taksonomien er forsinket, men på trapperne, og vores brancheorganisation F&P formulerede sidste år sammen med Finans Danmark 11 anbefalinger, der skal gøre beregninger af CO2-aftryk ensartede og gennemsigtige.

Usikkerheden om data må aldrig være en undskyldning for ikke at handle. Som investor må vi derfor foreløbig anvende de data, der er tilgængelige, men samtidig presse på for øget åbenhed, så kvaliteten af data på sigt bliver bedre.

Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten og på Finans.dk fredag den 22. april 2022.