Bæredygtigt byggeri med plads til mursejlere

Foto: Per Hallum

De seneste års mange energirigtige renoveringer har haft en utilsigtet effekt på den danske bestand af mursejlere. I takt med at huller og sprækker i gamle tagkonstruktioner tætnes, forsvinder den fredede fugls typiske redepladser. Og netop mangel på redepladser er en af hovedårsagerne til, at bestanden af mursejlerne ifølge Dansk Ornitologisk Forening er gået tilbage med mindst 26 procent.
 
Da P+ blev gjort opmærksom på, at der var ynglende mursejlere i gavlene på bebyggelsen Dalhusene i Vanløse, valgte vi derfor at integrere nye redepladser til mursejlerne i det forestående renoveringsprojekt. Det fortæller Senior Asset Manager i P+, Lars Blaabjerg Christensen:

”Vores projekt i Dalhusene er Danmarks første svanemærkede tagboliger, og det var derfor også helt oplagt for os også at tænke mursejlerne ind i projektet. Ifølge fredningsbestemmelserne er vi som bygherre forpligtet til at tage hensyn til mursejlerne, men da vi som pensionskasse samtidig er meget engagerede i bæredygtig udvikling i byggeriet, valgte vi at se situationen som en god mulighed for at arbejde med biodiversitet og naturmæssige kvaliteter i vores bebyggelser.”

Unik løsning på dansk grund
Løsningen blev, at pensionskassen satte 12 midlertidige redekasser op på stilladserne tæt på de gamle redepladser i yngleperioden, mens der blev indkøbt 24 redekasser og indlagt specialfremstillede mursten med flyvehuller tilpasset mursejlerne i de renoverede gavle.
 
Der er aldrig tidligere etableret midlertidige redekasser til mursejlere i forbindelse med et dansk byggeri, ligesom det også er første gang på dansk grund, at der integreres redekasser til mursejlerne i selve bygningerne. Begge dele glæder Jesper Toft, der som initiativtager til informationssiden mursejlerne.dk gjorde P+ opmærksom på mursejlerne i bygningerne og pegede på mulige løsninger for at bevare dem.

”Mursejlere er meget trofaste over for deres redepladser, som de vender tilbage til år efter år. I modsætning til udlandet har vi i Danmark endnu ikke nogen tradition for at tænke hensynet til mursejlere ind i byggeriet, og derfor glæder jeg mig også over, at P+ og arkitekterne på Dalhusene valgte at gå all-in på projektet og vælge den bæredygtige løsning,” fortæller Jesper Toft og fortsætter:
 
”Modsat svalerne æder mursejleren ungernes afføring fra reden, og dermed undgås grimme spor under reden og ned ad facaden. Samtidig er mursejleren en meget underholdende fugl, der kan give byboer fantastiske naturoplevelser og bidrage til biodiversiteten ved blandt andet at holde antallet af insekter nede. I en tid med stadigt større fokus på bæredygtighed i byggeriet burde Dalhusene derfor danne skole for fremtidigt byggeri, så vi også fremover tænker hensynet til mursejleren ind i byggeprocessen.” 

Biodiversitet skaber nye muligheder i byggeriet
Hos arkitektfirmaet Hune & Elkjær er man specialiseret i bæredygtig projektering. Som projektledere på Dalhusene har arkitektfirmaet haft til opgave at tænke mursejleren ind i det samlede byggeri, og det har været en velkommen udfordring. Det fortæller kreativ direktør og partner i Hune & Elkjær, Niels Christian Nielsen:

 ”Vi har fra starten haft bæredygtighed som rettesnor for tagboligprojektet i Dalhusene, hvilket svanemærkningen også er en anerkendelse af. For at gøre udearealerne mere attraktive for beboerne har vi derudover valgt at bringe naturen i spil mellem husene, og her gik hensynet til mursejleren hånd i hånd med vores ønsker om at skabe et grønt og afvekslende gårdmiljø.” Han forsætter:

”I dag efterlyses bæredygtighed i stigende grad som et parameter på linje med andre basale behov i byggeriet, og vi forventer, at også hensynet til biodiversiteten vil vinde indpas i de kommende år. I Danmark har vi en stolt tradition for at bygge boliger for mennesker, men i fremtiden kommer vi ikke uden om også at tænke naturen og dyrene med. Hensynet til biodiversiteten vil skabe nye muligheder, som vil øge værdien af udearealerne til glæde for både bygherre, beboere og naturen. Og med Dalhusene har vi vist, at byggeriet sagtens kan renovere energirigtigt, uden at det bliver på bekostning af mursejlerne.”