Hero graphic
IconVores pensioner og forsikringer 

Supplerende gruppeforsikring

Giver dig mulighed for ekstra udbetaling ved dødsfald og ved visse kritiske sygdomme.

Supplerende gruppeforsikring er et tilbud til dig om at tilkøbe ekstra forsikring ved dødsfald og kritisk sygdom, når du er omfattet af den almindelige gruppeforsikring.

Supplerende gruppeforsikring kan tilkøbes i moduler, hvor du enten køber ekstra forsikring ved dødsfald eller ekstra forsikring ved dødsfald og kritisk sygdom. Her kan du se mulighederne for ekstra tilkøb:

Dækning og pris  Valg 1 Valg 2 Valg 3 Valg 4
Dødsfaldsdækning
fast beløb indtil alder 68
500.000 kr. 1.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.800.000 kr.
Kvartårlig 2020-pris 287 kr. 574 kr. 861 kr. 1.034 kr.
Dødsfaldsdækning og kritisk sygdom
faste beløb indtil alder 68 år
500.000 kr. 1.000.000 kr. 1.500.000 kr. 1.800.000 kr.
+150.000 kr. +200.000 kr. +250.000 kr. +300.000 kr
Kvartårlig 2020-pris 550 kr. 924 kr. 1.299 kr. 1.559 kr.

 

Min pension på vores hjemmeside – log på med NemID – kan du se, hvordan du er dækket i pensionskassen, herunder ved hvis du dør eller får en kritisk sygdom.

 

Har du pension i andre selskaber eller pengeinstitutter, kan du logge ind på Pensionsinfo for at se andre forsikringer ved dødsfald og kritisk sygdom.

Når du ikke længere er omfattet af den almindelige gruppeforsikring, ophører den supplerende gruppeforsikring.

Du kan læse mere om, hvem der modtager udbetalingen her.

Udbetalingen er skatte- og afgiftsfri. For dødsfaldssummen gælder, at der er ikke boafgift, når udbetalingen sker til en ægtefælle eller registreret partner. Hvis udbetalingen sker til børn og/eller samlever gennem mere end to år, udgør boafgiften 15 pct. Til alle andre er boafgiften til 36,25 pct. (boafgift og tillægsboafgift).

Du kan læse om forsikringsbetingelserne her.

Du køber forsikringen her. Den kan ikke betales gennem det eventuelle månedlige pensionsbidrag til din pensionsordning i pensionskassen. Du modtager opkrævning fra Forenede Gruppeliv hvert kvartal, indbetalingen kan tilmeldes betalingsservice. Der er ikke fradrag for indbetalingen.

 

For at kunne købe forsikringen, kræver Forenede Gruppeliv, at du kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger. Du svarer på spørgsmålene om dit helbred, når du er logget på for at købe ekstra forsikring hos Forende Gruppeliv.