IconPension 

Ratepension

En ratepension sikrer dig pension i en periode efter, at du er gået på pension. Pensionen er et godt supplement til den livsvarige alderspension, så du fx får en højere pension i starten af din pensionstilværelse.

OBS. Vær opmærksom på, at informationen på denne side kun gælder medlemmer med P+ Livscyklus. Hvis du har en pensionsordning med gennemsnitsrente, kan du i stedet læse her. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du finde svar på Min pension

Du kan vælge, at en del af din opsparing bliver sat ind på en ratepension. Du kan få udbetalt ratepensionen, når du har nået pensionsalderen, som er fastsat i lovgivningen.

Ratepensionen udbetales månedligt og som udgangspunkt over ti år, medmindre du vælger en længere udbetalingsperiode. Du skal senest starte udbetalingen, når du er fyldt 80 år.

Hvis du dør, inden hele din ratepension er udbetalt, får dine efterladte udbetalt den resterende opsparing.

Du kan se, hvor meget du har sparet op og en prognose for din ratepension på Min pension

Udviklingen i din opsparing afhænger af, hvor meget du indbetaler, hvor stort afkastet af investeringerne er, og hvilken risikoprofil du har valgt.

Ønsker du at ændre størrelsen på indbetalingen til ratepension, skal du kontakte os

Hvis du ønsker at spare mere op, kan du forhøje dit pensionsbidrag via din arbejdsgiver eller indbetale et indskud med indbetalingskortet på Min pension. Læs mere om reglerne for indbetaling her

To måneder før du ønsker at starte udbetalingen af din pension, skal du kontakte os og aftale nærmere, hvordan din pension skal udbetales.

Når du starter udbetaling af din ratepension, er din opsparing stadig investeret. Det betyder, at afkastet både kan være positivt og negativt. Udbetalingen reguleres hvert år ved årsskiftet og kan altså både stige og falde afhængigt af, hvilket afkast der løbende tilskrives.