IconForsikringer 

Sundhedsforsikring

Sundhedsforsikringen garanterer hurtig behandling, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

OBS. Vær opmærksom på, at informationen på denne side kun gælder medlemmer med P+ Livscyklus. Hvis du har en pensionsordning med gennemsnitsrente, kan du i stedet læse her. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du finde svar på Min pension

Sundhedsforsikring er et tilbud til dig, der er medlem af pensionskassen og mellem 18-59 år.

Forsikringen tegnes hos Gjensidige og dækker undersøgelse og behandling af skader, sygdomme og lidelser hos en speciallæge eller professionel behandling – for dig og for dine børn under 24 år.

Skadeanmeldelse behandles altid inden for 1-2 arbejdsdage, så du er sikret et hurtigt overblik over dine muligheder.

Er du fyldt 60 år, kan du tegne en privat sundhedsforsikring.

Har du spørgsmål til sundhedsforsikringen, så kontakt Gjensidige på tlf. 7010 9009.

Du kan læse mere om sundhedsforsikringen og finde forsikringsbetingelser her

Bliver du syg eller kommer til skade, får du hurtigt hjælp. Du kan nemt anmelde på Gjensidiges selvbetjeningsplatform Min side, hvis du får brug for undersøgelse eller behandling. Du tilgår Min side på gjensidige.dk, hvorefter du logger ind med dit MitID. Det er også her, du kan se dine forsikringsbetinger, uploade lægehenvisninger, indsende regninger og meget mere.

Du kan læse mere om, hvordan du udfylder en anmeldelse online her

Du er også velkommen til at ringe til Gjensidige på tlf. 7010 9009, hvis du har brug for hjælp til anmeldelsen. Efter samtalen skal du efterfølgende logge ind på Min side for at afgive samtykke og evt. uploade din lægehenvisning.

Du vil få svar 1-2 dage efter din anmeldelse, og Gjensidige sender dig en mail, når svaret ligger klar til dig. Husk at tjekke dit spamfilter. Svaret finder du på Min side.

Får du brug for akut psykologisk krisehjælp (fx alvorlige ulykker, dødsfald, eller hvis du har en livstruende sygdom), skal du ringe på 7010 9009. Hvis du får fat i Gjensidiges telefonsvarer, skal du blot trykke dig videre i telefonmenuen, hvorefter du bliver omstillet.

Inden du kontakter Gjensidige
Inden du kontakter Gjensidige, skal du i nogle tilfælde indhente en lægevisning på dit behov for behandling. Lægehenvisningen får du hos din egen læge. Du kan læse mere i Gjensidiges betingelser om, hvornår de har brug for en lægehenvisning.

Hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål til dækning, skadeanmeldelse eller lignende, er du altid velkommen til at kontakte Gjensidige på tlf. 7010 9009.

For dig mellem 18-59 år

Er du medlem af pensionskassen og mellem 18-59 år, kan du tegne en sundhedsforsikring hos Gjensidige via P+ til en årlig pris i 2024 til 3.735,72 kr. Prisen er inkl. lovpligtig skadesforsikringsafgift på 1,1 pct. af prisen på forsikringen og garantifondsbidrag på 40 kr.

 

Sundhedsforsikring, der er tegnet, inden du er fyldt 60 år, ophører den dag, du fylder 70 år. Herefter kan du videreføre din forsikring som en privat sundhedsforsikring/sundhedspakke. Kontakt Gjensidige på telefon 7010 9009, hvis du vil vide mere, eller ønsker at videreføre forsikringen privat.

 

For dig over 60 uden sundhedsforsikring

Er du fyldt 60 år, og har du ikke i forvejen haft en sundhedsforsikring hos Gjensidige via P+, kan du købe en privat sundhedsforsikring, hvor du skal vælge den pakke, du ønsker. Læs mere om det private produkt i ”Hvor tilmelder jeg mig sundhedsforsikringen” herunder. Når du trykker på linket, skal du indtaste din alder, hvorefter du vil blive præsenteret for produktet og en pris.

 

Du er velkommen til at ringe til Gjensidige på tlf. 7010 9009, hvis du har spørgsmål til sundhedsforsikringen.

Er du 18-59 år, tilmelder du dig her.

 

Er du over 60 år, tilmelder du dig her.

OBS. Hvis du allerede har en sundhedsforsikring hos Gjensidige, skal du logge ind på Min side på dette link , hvor du kan præcis, hvilke dækninger og betingelser du har

Din ægtefælle/samlever har også mulighed for at tegne en sundhedsforsikring. Det skal vedkommende gøre på dette link

 

Hvis du gerne vil forsikre dine børn, kan du gøre det her

For dig, din ægtefælle/samlever og dine børn gælder det, at undersøgelse og behandling af sygdomme og skader opstået før tilmelding, først er dækket efter 6 måneders forsikring (karensperiode). Har din familie haft sundhedsforsikring hos et andet selskab, kan den optjente anciennitet overføres og modregnes i karensen.

Dog må der ikke være et slip imellem de to forsikringer. Det betyder, at forsikringen skal starte dagen efter, at din families forsikring ophørte. Ophører forsikringen fx d. 31.12, skal den nye forsikring træde i kraft 01.01 for, at den optjente anciennitet kan overføres og modregnes.