IconForsikringer 

Kritisk sygdom

Få udbetalt et skattefrit engangsbeløb ved kritisk sygdom.

OBS. Vær opmærksom på, at informationen på denne side kun gælder medlemmer med P+ Livscyklus. Hvis du har en pensionsordning med gennemsnitsrente, kan du i stedet læse her under sektionen kritisk sygdom. Hvis du er i tvivl om, hvilken pensionsordning du har, kan du finde svar på Min pension

Hvis du får ondartet kræft, hjertekarsygdomme eller en af de andre kritiske sygdomme, som fremgår af betingelserne for denne forsikring, kan du få udbetalt et skattefrit engangsbeløb på 150.000 kr., hvis du er under 60 år. Fra 60-68 år udgør engangsbeløbet 133.000 kr.

Betingelserne finder du her

Hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, er det vigtigt, at du kontakter Forenede Gruppeliv, der behandler din ansøgning og udbetaler forsikringen.

Forsikringen stopper, når du begynder at få udbetalt din alderspension.

Du kan søge om udbetaling via Forenede Gruppeliv her

Supplerende forsikring er et tilbud til dig om at tilkøbe yderligere forsikring ved kritisk sygdom, når du er omfattet af den almindelige forsikring. Den supplerende dækning ophører samtidig med den almindelige forsikring for visse kritiske sygdomme.

Supplerende dækning ved visse kritiske sygdomme kan tilkøbes i moduler. Du køber forsikringen her

 

Betaling for den supplerende dækning opkræves direkte af Forenede Gruppeliv hvert kvartal.

Dækning og pris Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4
Yderligere dækning ved kritisk sygdom + 150.000 kr.

+ 200.000 kr.

+ 250.000 kr. + 300.000 kr.
Kvartårlig pris (2023) 370 kr. 495 kr. 615 kr. 740 kr.

For at kunne købe forsikringen, kræver Forenede Gruppeliv, at du kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger.