Hvis du har din pensionsordning hos os og i forbindelse med et jobskifte skal være obligatorisk medlem i et andet selskab, har du tre muligheder:
- Du kan lade pengene stå og trække renter i pensionskassen og fortsætte som hvilende medlem.
- Du kan fortsætte som selvbetaler med en månedlig indbetaling på mindst 2.000 kr. pr. måned.
- Du kan overføre din opsparing til dit nye selskab, hvis der er tale om en pensionskasse eller en forsikringsmæssig pensionsordning af samme type som pensionskassens. Du kan kun overføre til ordninger, der er omfattet af den danske pensionsbeskatningslov, og derfor ikke til en udenlandsk pensionsordning. Hvis du vil overføre din pension, skal du henvende dig til dit nye selskab, som vil tage sig af overførslen.