IconSkatteregler for indbetaling og udbetaling 

Skatteregler for indbetaling til pension

Indbetaling til livsvarig pension
Der er ingen begrænsning for indbetaling til livsvarig alderspension (løbende udbetalinger).

For privatoprettede ordninger gælder dog, at hvis den aftalte indbetalingsperiode er kortere end 10 år, og de samlede årlige indbetalinger til pension med løbende udbetalinger (livsvarig alderspension) er over 58.100 kr. i 2024, skal fradraget fordeles med 1/10 om året i 10 år.

Når du er selvstændig (enkeltmandsfirma), har du mulighed for at indbetale efter regler, som alene gælder for selvstændige. Vi anbefaler, at du kontakter din revisor for rådgivning om indbetalingsmuligheder og fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger for selvstændige.

Indbetaling til ratepension
I 2024 kan du samlet set indbetale op til 63.100 kr. for alle dine ratepensioner efter eventuelt fradrag af am-bidrag (8 pct.). Hvis indbetalingen finder sted igennem din arbejdsgiver, kan der indbetales til 68.587 kr., inkl. am-bidrag.

Indbetaling til aldersforsikring
Du får ikke fradrag for indbetaling til en aldersforsikring. Til gengæld skal du ikke betale skat eller afgift af udbetalingerne, fordi du ikke får fradrag for indbetalingerne. Udbetalingerne bliver heller ikke modregnet i folkepensionen.

Har du mere end 7 år til folkepension, må du indbetale 9.100 kr. i 2024. Har du mindre end 7 år til folkepension, må du indbetale 58.900 kr. i 2024. Det gælder dog ikke, hvis du efter den 1. april 2018 har startet udbetaling af månedlig pension. I det tilfælde kan du maksimalt indbetale 9.100 kr. i 2024.

Ekstra indbetaling
Ønsker du at indbetale ekstra, finder du oplysningerne her.