IconSkatteregler for indbetaling og udbetaling 

Indbetaling til pension uden fradrag

Når du ikke betaler skat af din indkomst i Danmark, kan du ikke få fradrag for dine indbetalinger til din pensionsordning i pensionskassen. Hvis du alligevel vil fortsætte med dine indbetalinger til pensionskassen og på den måde vedligeholde dine forsikringsordninger og opsparing, vil du med en § 53A-ordning kunne få den del af din pensionsordning, som du har indbetalt under dit udlandsophold, udbetalt uden at betale skat. Du skal dog indbetale til pensionskassen fra et dansk pengeinstitut.

Når du betaler skat i Danmark, er der et loft for, hvor meget du selv må indbetale på din pensions­opsparing. Men når du ikke betaler skat i Danmark, er der ikke noget loft.

Når du flytter tilbage til Danmark, er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan aftale, hvordan din pensionsordning skal fortsætte, da de skattemæssige forhold for din pensionsordning ændrer sig.