Pensionskassen vil sikre medlemmerne et stabilt, højt afkast og ønsker derfor, at pensionsproduktet skal være ”Markedsrente med udjævning” – en tilpasset gennemsnitsrenteordning, som indeholder fordelene ved markedsrente. Depotrenten fastsættes på baggrund af de faktiske afkast for de seneste år.
Idéen er, at medlemmerne skal have en fair andel af de afkast, pensionskassen opnår. Da det er de faktiske afkast, der udjævnes, betyder det, at pensionerne både kan blive sat op og ned, hvis virkeligheden ikke lever op til forventningerne.
Det er et bærende princip i pensionskassen, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne og skal fordeles til dem over tid. Introduktionen af ”Markedsrente med udjævning” sætter fordelingen i system og håndterer udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. Ved at man over en længere periode udjævner markedsafkastene via fastsættelsen af depotrenten, kan man dermed skabe mere stabile pensioner uden at skulle omlægge til meget sikre aktiver, som har lavere afkastforventning.
Beregningsrenten, som indgår i beregningen af den samlede pension (= ’Omregningspensionen’ i JØP og ’Ydelse’ i DIP), afspejler forventningen til det afkast investeringsporteføljen i pensionskassen kan levere på langt sigt. Der er dog kun tale om en prognose, hvis formål er at give et realistisk bud på alderspensionen.
Hvad betyder det så i kroner og øre for pensionsudbetalingen, når depotrenten afviger fra beregningsrenten?
Er depotrenten et år lavere end beregningsrenten, vil pensionsprognosen vise, at der bliver udbetalt mindre i pension om måneden, end hvis depotrenten havde været lig med beregningsrenten hele vejen til pensionering. Omvendt vil prognosen vise en højere pension, hvis depotrenten er højere end beregningsrenten et år på vej mod pension.
Det samme vil gælde for pensioner under udbetaling, som ikke er på markedsrente.
Læs mere om beregningsrente.