Hero graphic
IconForstå begreberne 

Sådan reguleres og fastsættes din pension

Der er 4 elementer, der har betydning for, hvordan din pension vil udvikle sig både i perioden, hvor du sparer op, og når pensionen udbetales.

De 4 elementer er:

  1. Omkostninger
  2. Opsparing
  3. Levealder
  4. Depotrente

De væsentligste faktorer for regulering af pensionen er ændringer i levealderen og udviklingen i depotrenten.

For pensionsordninger på DIP Regulativ 1, DIP Regulativ 2 på rentegruppe 2, 3 og 4 og JØP Regulativ 1 er ikke omfattet af denne regulering af pensionen, da betingelserne for disse pensionsordninger er anderledes.

Vi lever længere, og især højtuddannede kan se frem til et sundere og mere aktivt liv længere op i årene.

 

Når den forventede levealder for medlemmerne i pensionskassen skal opgøres, sker det efter Finanstilsynets såkaldte levetidsmodel.

 

Når den forventede levealder bliver justeret, får det betydning for den ugaranterede tillægspension. Ved en isoleret betragtning af levealderen, vil en forventet forbedring til levealderen betyde, at pensionen skal nedsættes en smule, idet den skal række lidt længere. Du kan læse mere om tillægspensionen her og Finanstilsynets levetidsmodel her

Pensionskassen vil sikre medlemmerne et stabilt, højt afkast og ønsker derfor, at pensionsproduktet skal være ”Markedsrente med udjævning” – en tilpasset gennemsnitsrenteordning, som indeholder fordelene ved markedsrente. Depotrenten fastsættes på baggrund af de faktiske afkast for de seneste år.

 

Idéen er, at medlemmerne skal have en fair andel af de afkast, pensionskassen opnår. Da det er de faktiske afkast, der udjævnes, betyder det, at pensionerne både kan blive sat op og ned, hvis virkeligheden ikke lever op til forventningerne.

 

Det er et bærende princip i pensionskassen, at alle midlerne i pensionskassen tilhører medlemmerne og skal fordeles til dem over tid. Introduktionen af ”Markedsrente med udjævning” sætter fordelingen i system og håndterer udsving i reserverne som følge af udsving i afkastet. Ved at man over en længere periode udjævner markedsafkastene via fastsættelsen af depotrenten, kan man dermed skabe mere stabile pensioner uden at skulle omlægge til meget sikre aktiver, som har lavere afkastforventning.

 

Beregningsrenten, som indgår i beregningen af den samlede pension (= ’Omregningspensionen’ i JØP og ’Ydelse’ i DIP), afspejler forventningen til det afkast investeringsporteføljen i pensionskassen kan levere på langt sigt. Der er dog kun tale om en prognose, hvis formål er at give et realistisk bud på alderspensionen.

 

Hvad betyder det så i kroner og øre for pensionsudbetalingen, når depotrenten afviger fra beregningsrenten?
Er depotrenten et år lavere end beregningsrenten, vil pensionsprognosen vise, at der bliver udbetalt mindre i pension om måneden, end hvis depotrenten havde været lig med beregningsrenten hele vejen til pensionering. Omvendt vil prognosen vise en højere pension, hvis depotrenten er højere end beregningsrenten et år på vej mod pension.

 

Det samme vil gælde for pensioner under udbetaling, som ikke er på markedsrente.

 

Læs mere om beregningsrente.