Hero graphic
IconSådan investerer vi dine penge 

Porteføljeinformation

I P+ har vi valgt en robust portefølje bestående af mange forskellige aktiver.

Formålet er at sikre den bedste balance mellem afkast og risiko over forskellige konjunkturer. Derfor kalder vi vores veldiversificerede portefølje for P+ Balance. Investeringsprofilen P+ Grundlag er for ikke-omvalgte, tidligere JØP-medlemmer, mens P+ Aktiemax og P+ Obligationsmax på nuværende tidspunkt kun kan vælges af tidligere DIP-medlemmer på Regulativ 4 for midler placeret på rate- og kapitalpension og aldersforsikring.

Aktiverne i P+ Balance er overordnet fordelt på fire aktivklasser: aktier, obligationer, kreditobligationer og reale aktiver. De fire aktivklasser er yderligere fordelt på 10 underaktivklasser, som er bestyrelsens langsigtede ønske til investeringsstrategien. Denne portefølje er veldiversificeret og derfor egnet til at klare sig fornuftigt i både økonomiske op- og nedture.

Det strategiske benchmark danner grundlaget for bestyrelsens ønskede risikoprofil og er valgt, fordi det giver en god balance mellem forventet udbetalingsprofil samt risiko på udbetalingsprofilen på tværs af medlemmer. Udover fordelingen af aktiver indeholder det strategiske benchmark en allokering til sikre kreditobligationer gennem derivateksponering uden pengebinding. Der er altså ikke bundet nogle aktiver i denne fordeling, idet den er etableret med finansielle kontrakter.

Den faktiske fordeling af aktiverne kan afvige fra det strategiske benchmark inden for nogle klare rammer, som bestyrelsen har opstillet. Alt efter markedsvilkårene kan der nemlig være perioder, hvor nogle aktivklasser er mere eller mindre attraktive at investere i end sædvanligt.

Udover P+ Balance, hvor ca. 94 % af pensionskassens samlede aktiver er investeret, findes også P+ Grundlag, som er for ikke-omvalgte tidligere JØP-medlemmer med garanterede ydelser. Her består investeringsstrategien udelukkende af særligt sikrede lån.

P+ Aktiemax og P+ Obligationsmax er for tidligere DIP-medlemmer på Regulativ 4. P+ Aktiemax består udelukkende af aktier, mens P+ Obligationsmax fortrinsvis består af obligationer samt mindre andele af aktier, kredit og reale aktiver.

I tabellen nedenfor kan du se, hvordan investeringspuljerne fordeler sig på aktivklasserne. P+ Grundlag er investeret i særligt sikrede lån, der har til formål at sikre de garanterede ydelser, og er derfor ikke medtaget i tabellen.

  P+ Balance P+ Aktiemax P+ Obligationsmax
Statsobligationer 25% 0% 70%
Investment grade obligationer* 20% 0% 0%
High yield obligationer 16% 0% 8%
EM obligationer 6% 0% 2%
Globale aktier 30% 83% 8%
EM aktier 3% 7% 1%
Private equity 4% 10% 1%
Infrastruktur, inkl. skov 5% 0% 3%
Ejendomme 10% 0% 7%
Hedge fonde 1% 0% 0,0%

*Allokering uden kontantbinding, fx gennem derivathandel.

Aktivklasserne

Du kan læse mere om aktivklasserne her.

Stats- og realkreditobligationer er karakteriseret ved, at de er meget sikre investeringer med en høj kreditværdighed, men også et forventeligt lavt afkast. Der kan både være tale om danske og udenlandske obligationer, men de skal være fra udviklede lande med en god rating (≥BBB-). Varigheden er ca. 6 år.

 

Obligationer er ofte en god forsikring i dårlige tider, hvor aktiemarkederne har det svært. De har gode diversificerende egenskaber i en investeringsportefølje, idet de øger robustheden og udjævner udsvingene over tid.

Investment grade bonds er obligationer med relativt høj kreditkvalitet (≥BBB-). De er gode i en investeringsportefølje grundet deres attraktive afkast/risiko-forhold. Der er generelt en højere risiko ved investment gade obligationer i forhold til stats-og realkreditobligationer, men ikke nær så meget som high yield obligationer (se nedenfor).

 

En stor fordel ved investment grade obligationer er, at de kan sælges relativt let, og der altid er et marked, man kan handle på, dvs. likviditetsrisikoen er meget begrænset.

High Yield bonds eller sub-investmentment grade bonds er obligationer med lav kreditværdighed (≤BBB-). Nogle betegner også kategorien som ‘junk’, men det er ikke helt retvisende, idet der blot er tale om en mere spekulativ slags obligationer eller slet og ret højere risiko.

 

Der kan være tale om illikvide investeringer, som kan være vanskelige at sælge i et faldende marked.  Eksempler er senior banklån, kredit derivater, CLO’er, struktureret kredit og långivning infrastrukturprojekter, ejendomsprojekter eller nødlidende selskaber. High Yield bonds er kendetegnet ved et attraktivt afkast, men også en høj risiko. I en robust investeringsportefølje har High Yield bonds en plads grundet et fornuftigt forhold mellem disse.

Obligationer fra udviklingslande har typisk en lavere kreditkvalitet end obligationer fra udviklede lande, og det er landerisikoen, man som investor får betaling for. Obligationer i denne kategori giver typisk et højere afkast, men yder heller ikke den samme beskyttelse i en periode med fx store aktiekursfald.

 

Emerging Market sovereign bonds kan enten være udstedt i euro eller dollar (hard currency) eller i de enkelte landes lokalvaluta (local currency). I takt med at de forskellige landes økonomier bliver mere modnet, udsteder emerging markets landene i stigende grad deres obligationer i lokalvaluta. Ved investering i lokalvaluta eksponeres man som investor også for valutakursrisiko.

Børsnoterede globale aktier fra udviklede lande udgør typisk en væsentlig del af en investeringsportefølje. En aktie er i bund og grund en ejerandel i et aktieselskab. Aktier er noget mere risikofyldte end obligationer, til gengæld giver de højere afkast på langt sigt.

 

Aktier er derfor velegnede investeringer for en pensionskasse, der har meget langsigtede forpligtelser. Afkastet på aktier kommer i form af udbyttebetalinger og kursreguleringer.

Børsnoterede aktier fra udviklingslande er over de senere årtier blevet en stadig vigtigere komponent i en veldiversificeret investeringsportefølje. Afkastet forventes at være højere end på aktier fra udviklede lande, men risikoen er samtidig også betydeligt højere.

 

Det ventes, at udviklingslandene over tid vil catche op til de udviklede lande, hvilket skal give sig til udtryk i aktiekurserne. Den politiske risiko er dog betydningsfuld og kan i perioder overskygge den positive underliggende tendens. I perioder med høj markedsuro er aktier fra udviklingslandene meget sårbare.

Unoterede aktier er attraktive grundet den illikviditetspræmie, som kan høstes ved at binde kapital i fonde, der udvikler selskaber i en kortere periode. Unoterede aktier forventes at give et højere afkast end noterede aktier. Typisk kan man som investor ikke få sine penge ud af fonden og eneste mulighed er at sælge ejerandelen med stor rabat. Dette er ikke ønskværdigt, og derfor skal man være sikker på at kunne holde investeringen til udløb.

 

Risikoen ved unoterede aktier er typisk stor, men det er ofte vanskeligt at måle denne risiko præcist. Den overvejende del af kapitalfondene er gearede, hvilket øger risikoen. Private equity falder også under kategorien alternative investeringer.

Infrastruktur er ligeledes en attraktiv kategori grundet den illikviditetspræmie, som kan høstes ved at binde kapital i anlægsprojekter, der giver et stabilt cashflow. Infrastruktur ventes at give et højere afkast end obligationer, men lavere end fx unoterede aktier.

 

Da omsætningshastigheden af infrastruktur er lav, kan det være vanskeligt at opgøre den sande risiko, men det vil typisk være sådan, at prisen falder i perioder med økonomisk tilbagegang. Infrastruktur er en relativt bred kategori bestående af fx energi- og vandforsyning, transport, social og digital infrastruktur, kommunikation og skov. Infrastruktur falder også under kategorien alternative investeringer.

Ved ejendomme forstås beboelses- og erhvervsejendomme, byggegrunde mv. Afkastet på investeringer i fast ejendom kommer fra overskud ved udlejning og værdistigninger. Investeringer i fast ejendom giver en god sikkerhed mod stigende inflation, fordi både lejeindtægterne og ejendomsværdien har tendens til at følge den almindelige pris- og lønudvikling.

 

P+’s investeringer i fast ejendom sker primært gennem fonde, hvilket sikrer en spredning på både ejendomstyper, lande, verdensdele og risiko. De direkte ejede ejendomme forvaltes i samarbejde med DEAS.

Hedgefonde er en bred kategori af forvaltere, der som oftest søger at skabe et højt risikojusteret absolut afkast. Dette er i modsætning til traditionelle fonde, som typisk benchmarker sig selv i forhold til markedet – altså et aktie- eller et obligationsindeks – som de prøver at slå. Trods navnet behøver en hedgefond faktisk slet ikke at hedge, og der findes ingen entydig definition af, hvad en hedgefond egentlig er.

 

Der kan være en række fordele ved at investere i hedgefonde, idet man som investor kan opnå en eksponering og afkast, man på egen hånd ikke kunne generere. Hedgefonde kan ofte se dyre ud på omkostningssiden, men dette kan tit betale sig hjem i kraft et højere afkast. I en investeringsportefølje kan hedgefonde give god mening, idet risikoen ofte er meget anderledes end i traditionelle aktivklasser.

Skovinvesteringer kan være attraktive i en bred portefølje og være med til at stabilisere afkastet. De følger ikke svingningerne på aktiemarkederne og er drevet af andre faktorer end reale aktiver generelt. Når pensionskassen investerer i skov, sker det gennem skovfonde sammen med andre investorer.